Skovly campingplads
Nebs Møllevej 65,Ortved
4100 Ringsted
www.Skovlycamping.dk
I juni 2006 besøgte vi denne campingplads for første gang.
Det er en
skøn campingplads med masser af muligheder for børn og
voksne. Der er en sø, som man kan gå rundt om, og der er en
skov, hvor vi kan lufte Freja, vores gravhund, som er skyld
i, at vi kom i gang med campingvognen, for den har haft en
masse problemer, som en hundehealer, der hedder Birgitte,
har hjulpet os meget med. Vi tør ikke sætte den i
hundepension, for så kan vi risikere at få ødelagt alt det
vi har fået opbygget med den, så derfor bliver vores ferie
med hund i campingvogn, og det er bare alle tiders måde at
feriere på.
Tilbage til
campingpladsen, der er swimmingpool, hoppepude, legeplads,
bålpladser og meget meget mere.
Tryk på billedet for større størrelse
Mathias og Daniel tager sig en ordentlig hoppetur
Naturen rundt
om er også utrolig flot. Pladsen ligger lige op til en lille
sø og en skov.
Tryk på billedet for større størrelse
Billedet er taget hen over søen mod campingpladsen.
Toiletbygning
og baderum er vist ret nye, de er virkelig flotte og rene,
hvilket vi sætter stor pris på.
I køkkenet er
der gasblus, mikroovn og fryser.
Foran deres
butik med information sidder deres papegøje og hygger sig
især hvis man bruger lidt tid og snakker med den.
I august var
vi også på Skovly Camping med vores børnebørn Mathias og
Daniel, som nu er 8 og 11 år. Drengene sov i forteltet om
natten, da vores campingvogn ikke er ret stor. De var MEGET
begejstrede for pladsen, deres bedste steder var hoppepuden
og swimmingpoolen. Swimmingpoolen blev besøgt 2 gange om
dagen så der skulle tørres badetøj og håndklæder hele tiden
og da de er under 12 år måtte de have farfar med hver gang.
Tryk
på billedet for større størrelse.
Daniel og Mathias
ligger og hygger sig i deres soveposer.
Tryk på billedet for større størrelse
Så er Mathias og
Daniel´s hyggeferie slut for denne gang.
Retur til camping