Der er et yndigt Land
Tekst: A. Oehlenschläger
Musik: H. E. Kröyer
Der er et yndigt Land,
det staar med brede Bøge
:,: nær salten Østerstrand, :,:
det bugter sig i Bakke, Dal,
det hedder gamle Danmark,
:,: og det er Frejas Sal. :,:
Der sad i fordums Tid
de harniskklædte Kæmper
:,: udhvilede fra Strid; :,:
saa drog de frem til Fjenders Men;
nu hvile deres Bene
:,: bag Højens Bautasten. :,:
Det Land endnu er skønt,
thi blaa sig Søen bælter,
:,: og Løvet staar saa grønt, :,:
og ædle Kvinder, skønne Møer
og Mænd og raske Svende
:,: bebo de Danskes Øer. :,:
Vort Danebrog er smukt,
det vifter hen ad Havet
:,: med Flagets røde Bugt. :,:
Og stedse bar sin farve hvid
dit hellig Kors i Blodet,
:,: o Danebrog i Strid. :,:
Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Daneborger,
:,: som virker, hvad han kan! :,:
Vort gamle Danmark skal bestaa,
saa længe Bøgen spejler
:,: sin Top i Bølgen blaa. :,: