En ny og sørgelig vise . . .

Melodi: En svensk konstabel fra Sverige ….

 

Et tårefyldt Kvad vil jeg kvæde

bedrøveligt,  sørg´ligt og trist.

Dog siger jeg til jeres glæde,

alt ender saa lyk´ligt til sidst.

 

Jeg ejed´ ej udi min kummer

et en´ste Forenings-emblem.

Jeg sad på mit ensomme Hummer

Og havde et Fritids-Problem.

 

Hvortil sku’ min Fritid jeg bruge

min ensomhed ej kendte trøst.

Saa’n gik det i Aar efter Uge, -

alt hviled’ saa tungt paa mit Bryst.

 

Da oprandt en Sol i det fjerne –

en helt ny Forening blev skabt.

Dér kunde jeg bruge min Hjerne,

nu var jeg ej mere fortabt.

 

Lokalhistorisk Forening –

den fylder mit hjerte med Fryd, -

ja, Piben – dét er nu min Mening –

har faaet en helt anden lyd.

 

Nu sysler jeg med Arkivalier,

med Bil’der og gammelt Papir.

Dét styrker mig helt kolos-sa-lier,

ak, tænk hvilken fryd, det dog gi’r.

 

Matrikler er spænd’ne – det kvikker,

og Udstillingsgruppen er sjov.

Og dem der kan li’ Dramatikker

kan også til dén slags faa lov.

 

”Gå Fremtiden i møde med Fortiden”,

-gaa med mig, - saa gaar vi i Lag –

med Fortidens Hjælp, vi forstår Tid’n –

dén Tid, der gaar frem til i da’!

 

                                  Mads Poulsen Bygholm

 

Udskriftvenlig version

Retur til sange