Farvel, lille Grethe
Melodi: Niels W. Gade
”Ak, kæreste Hr. Guldsmed!
Her er kun Sorg og Savn;
Min Grethe rejser fra mig
I Dag til København.
Nu vil jeg gerne bede ham,
Min kære Mester Vie,
At du gøre mig en Guldring
Og skrive indeni:
Farvel, Farvel, lille Grethe!”
”Ja vel, ja vel, bitt’ Ole
Det skal du faa, min Ven!
Men vær nu ej saa traurig,
Hun kommer nok igen.
Her har du , hvad du ønskede
Den kosteligste Ring,
Og inden i staar skrevet
Med Snirkler og med Sving
Farvel, Farvel, lille Grethe!”
”Ak nej, ak nej, Hr. Guldsmed,
Saaledes var det ej!”
”Jeg troede dog bitt’ Ole,
Jeg havde fattet dig?”
”Ak nej, ak nej, Hr. Guldsmed,
Ak nej, det var ej saa
Jeg bad dig jo at skrive,
Saaledes at forstaa:
Farvel, Farvel lille Grethe!”
Udskriftvenlig
version
Retur til sange