I Danmark er jeg født

 

Tekst: H:C. Andersen

Musik: Henrik Rung

 

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

dér har jeg Rod, derfra min Verden gaar,

du danske Sprog, du er min Moders Stemme,

saa sødt velsignet, du mit Hjerte naar.

Du danske, friske Strand,

hvor Oldtids Kæmpegrave

staa mellem Æblegaard og Humlehave.

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

 

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen

mer rigt end her, ned til den aabne Strand?

Hvor staar Fuldmaanen over Kløverengen

saa dejligt som i Bøgens Fædreland?

Du danske, friske Strand

hvor Danebrogen vajer, -

Gud gav os den, - Gud giv den bedste Sejer!

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

 

Engang du Herre var i hele Norden,

bød over England, - nu du kaldes svag,

et lille Land, og dog saa vidt om Jorden

end høres Danskens Sang og Mejselslag.

Du danske, friske Strand,

Plovjernet Guldhorn finder,

Gud giv dig Fremtid, som han gav dig Minder!

Dig elsker jeg! – Danmark mit Fædreland!

 

Du land, hvor jeg er født, hvor jeg har hjemme,

hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaar,

hvor sproget er min Moders bløde Stemme

og som en sød Musik mit Hjerte naar.

Du danske, friske Strand,

Med vilde Svaners Rede,

I grønne Øer, mit Hjertes Hjem her nede!

Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!

 

Udskriftvenlig version

 

Retur til sange