Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne
Tekst og melodi frit behandlet efter en Folkevise af Olfert Jespersen
Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne,
de herligste Minder for mig trylles frem
ved Tanken om Dage saa lyse og skønne,
som kun de kan være i Barndommens Hjem.
Der lærte min Moder mig stedse at ære,
den Plet, hvor jeg Lyset for første Gang saa,
hvor Retsind og Mildhed var Barndommens Lære,
der lærte jeg alt, hvad jeg nu lever paa.
Hvorhen jeg nu færdes, jeg tænker tilbage
paa hjemmet, hvor Dagene lykkelig randt.
Ej noget kan lignes ved Barndommens Dage,
Kun Minderne lever, om Tiden der svandt.
Jeg elsker den Plet med det evige grønne,
de ældgamle Mure, de Vinduer smaa.
Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne,
men det kan I andre slet ikke forstaa.