Jeg sidder bag Fængslets Mure
Gl. Vise
Jeg sidder bag Fængslets Mure
Og stirrer mod Himlens Blaa,
mens Stjernerne gaar deres Ture
og Maanen på Himlen staa.
Hjem jeg vilde saa gerne
I mine kæres Favn,
Der, hvor jeg som lille
hvisked’ Moders Navn.
O Frihed, o Frihed er yndig,
Dog skønner man aldrig derpaa,
Man er som et Menneske syndig
Og mener, at alt, kan gaa.
Hjem jeg vilde osv.
O Moder, jeg har dig bedrøvet,
Og det jeg fortryder saa haardt,
din Glæde jeg har dig berøvet,
med Smerte, jeg blev revet bort.
Hjem jeg vilde osv.
Jeg sidder herinde med Længsel,
o Herre, din magt er saa stor;
o, fri mig dog ud af mit Fængsel
hos dig mit Hjerte nu bor.
Hjem jeg vilde osv.
Saa blev jeg da ogsaa befriet,
jeg takker oprigtig min Gud.
Til hans Liv mit Liv nu er viet,
og nu vil jeg holde hans Bud.
Hjem jeg vilde osv.