Luk, dine smaa, uskyldige Øjne

 

Tekst: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensne

Musik: Stentoft og Brown

 

Dengang jeg var spæd

og i Vuggen græd,

sad min lille Mor og trøsted mig:

”Saa, min lille Dreng,

sov nu i din Seng.”

Og saa sang hun det Refrain,

som jeg aldrig mer kan glemme;

- aah, jeg husker hendes Stemme:

Luk dine smaa, uskyldige Øjne,

Mors lille elskede Skat.

Mor har jo sagt,

at Engle staar Vagt.

Sov sødt, lille Ludvig, Godnat.

 

 

Da jeg saa blev stor,

tog min store Bror

mig med ud i Zoologisk Have.

Vi saa Elefant,

Løve og Giraf,

pludselig blev Brormand paff.

Foran Abeburet stod vi,

Og saa sa’ han: ”Lille Ludvig,

luk dine smaa, uskyldige Øjne,

nu maa vi hell’re gaa hjem.

Kom, lille Ven.”

(Jeg) lukked’ dem, men

Jeg holdt sgu det ene paa Klem.

 

Tørst, det er en Kval,

og nu er den gal,

der er ingen engelsk Whisky mer.

Man har Surrogat,

men ved Lugten a’et

ry’r man lige i Spagat.

Hvis alli’vel De sku’ tøre,

ved De saa, hvad De skal gøre?

Luk Deres smaa, uskyldige Øjne,

hold Dem for Næse og Mund.

Drik saa, minVen,

(men) slip ikke igen

før Sjussen gik i Bund.

 

Jeg forleden gik

paa Massageklinik

Dem har man jo læst saa meget om.

Og budt ind jeg ble’

af en yndig Fe ….

Af med Tøjet, en – to – tre.

Jeg paa en Madras mig strakte,

og saa sa’ hun blidt og sagte:

Luk dine smaa, uskyldige Øjne,

bare bliv liggende ned.

(Saa) gk der en Dør,

Saa kom en Massør

og vred mine Arme af Led.

 

Livet er i Dag

en besværlig Sag,

der’ saa mange Ting, man ikke maa!

Det er ofte svært,

men i alle Fald:

ved De, hvad man i k k e skal?

Ikke ærgre sig unødigt,

det’ jo ganske ganske overflødigt.

Luk Deres smaa, uskyldige Øjne,

lad, som De intet har set,

intet har hørt

og intet forstaar

og vent, til det atter bli’r Vaar.

 

Udskriftvenlig version

 

Retur til sange