Naar Linden grønnes
Tekst: Galeotto & Sophander
Musik: Harris
Under de lysegrønne Lindetræer
mødtes de først og fik hinanden kær;
højt han da loved med Haand og med Mund,
tro hende blive til sin sidste Stund.
Ak, men hun mindes bedrøvet en Kvæld,
den Gang han kom for at sige Farvel,
saa hende kærligt i Øjnene ind
sa’ mens han kyssed Taaren fra Kind:
”Naar efter Vintrens Øde Knopperne foldes ud,
henter jeg dig, min søde, rødmende unge Brud.
Mens til Alverdens Riger bort jeg nu drage maa,
èn kun af alle Smaapiger tænker jeg paa.”
Aar ere svundne, det er atter Vaar.
End hver en Aften hun til Lunden gaar,
sidder saa stille med Haand under Kind,
vemodig ser hun paa den grønne Lind.
Her har saa ofte hun Timerne talt:
”Naar vil han komme, mit et og mit alt?”
Tys! gennem Skoven lyder højt en Sang
det er hans Stemmes velkendte Klang:
”Svundet er Vintrens Øde, Knopperne foldes ud
atter jeg ser min søde, dejlige unge Brud.
Gennem alverdens Riger længtes jeg kun mod dig
èn kun af alle Smaapiger tænkte på mig.”