Skamlingsbanken - garboedal.dk

Skamlingsbanken
Tekst: Th. Berg
Musik P. Würck

Hist hvor Kornet gyldent bølger sig for Vinden
og hvor Bøgeskoven venligt titter frem,
hvor min Moder kyssed` Taarerne af Kinden,
ligger nu i Dag mit kære Barndomshjem.
Skønt det næsten er en Menneskealder siden,
jeg som attenaarig Purk derhjemme stod,
har min Tanke dvælet ved det hele Tiden
lige fra den Stund, da jeg mit Hjem forlod.
Fra det Fjerne hjem til Danmark iler Tanken
med de lyse Minder om hver sorgløs Da`.
Jeg har tumlet mig i Leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, Barndomshjemmet langt herfra.

Jeg er gammel, og nu har jeg kun tilbage
søde Minder fra det kære, gamle Land -.
Minder fra de glade, lyse Barndomsdage,
som jeg aldrig i mit liv forglemme kan.
Frem for alt af denne Verdens største Goder,
har jeg ejet her en Gang paa denne Jord
en elskværdig, flittig Fa´r og kærlig Moder,
men nu er de borte, baade Fa´r og Mo´r.
Fra det Fjerne hjem til Danmark iler Tanken
med de lyse Minder om hver sorgsløs Da´.
Jeg har tumlet mig i Leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, Barndomshjemmet langt herfra.

O, hvor husker jeg endnu den smukke Pige,
hun, som var mit et og alt, da jeg var ung,
som forlængst er vandret til de Dødes Rige,
og hvis Tab har gjort mig Livets Gang saa tung.
O, hvor føler jeg mig dog forladt og ene,
til den Dag, thi Tiden er vist grumme nær,
jeg herovre lægge skal de trætte Bene,
langt fra Hjemmet og fra den, jeg havde kær.
Fra det Fjerne hjem til Danmark iler Tanken
med de lyse Minder om hver sorgløs Da`.
Jeg har tumlet mig i Leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, Barndomshjemmet langt herfra.

Udskriftvenlig version

Retur til sange