Violen
Tekst: Glückstadt
Musik: H. C. Lumbye
Du spørger min Dreng, hvad jeg vil med den visne Viol,
hvis Blade er tørre som Bøgernes i min Reol.
Med friske og grønne
Violer og Roser af smukkeste Sort
Du vil mig belønne
Ifald jeg vil kaste den bort.
Se den Ting begriber du ikke, før du bliver stor,
Og meget, min Lille, du end skal erfare paa Jord.
Din Moder den rakte
med kærlige Hænder, med rødmende Kind.
Den Dag da hun sagte
fremstammed: Min kæreste Ven.
Og naar saa en Gang jeg skal mødes med hende igen
Da komme vel fremmede Folk paa mit Kammer herhen,
De kaste til side
Billetter, Violen, ja Lokker og Kram
Thi ingen kan vide
hvad værd de har ejet for ham.
Thi minderne, veed du, det er jo vor dyreste Skat,
De følge som Drømme os selv i den ensomme Nat.
Saa læg kun i Graven
hos mig du den Blomst med det visnede Løv.
I Dødningehaven
er jeg som Violen blot Støv.