Af børn og fulde folk skal man
høre sandheden Af skade
bliver man klog, men sjældent rig
Blind høne finder også et korn
Brændt barn skyr ilden
Den der graver en grav for
andre, falder selv i den
Den der kommer først til mølle
får først malet
Den der sover, synder ikke
Den der tier, samtykker
Den enes død den andens brød
Den kloge narrer den mindre
kloge
Den tid der er gået, kommer
ikke skidt tilbage
Det er for sent at kaste
brønden til, når barnet er druknet
En fugl i hånden er bedre end
ti på taget
Gale katte får revet skind
Gammel kærlighed ruster ikke
Hellere levne end revne
Hvad der er sparet, er tjent
Hvis man sender krukken for
længe til vands, kommer den hankeløs hjem
Hvo intet vover intet vinder
I mørke er alle katte grå
Ingen kender dagen før solen
går ned
Kan man ikke tåle lugten., må
man forlade bageriet
Klog mand tisser ikke mod
vinden
Kært barn har mange navne
Man kan ikke både blæse og have
mel i munden
Man kan ikke klippe håret af en
skaldet
Man kan ikke se skoven for bare
træer
Man må tage det sure med det
søde
Man skal ikke kaste med sten,
når man bor i et glashus
Man skal ikke sælge skindet før
bjørnen er skudt
Man skal lære så længe man
lever
Man skal smede mens jernet er
varmt
Mange bække små gør en stor å
Mod dumhed kæmper selv guderne
forgæves
Nød lærer nøgen kvinde at
spinde
Når krybben er tom bides
hestene
Når man tager barnet ved
hånden, tager man moderen ved hjertet
Når man taler om solen skinner
den
Skik følge eller land fly
Som man råber i skoven får man
svar
Så længe det knager, holder det
Tale er sølv, tavshed er guld
Tyv tror hver mand stjæler
Ukrudt forgår ikke så let
Vejen til mandens hjerte går
gennem maven
Æblet falder sjældent langt fra
stammen |