Den danske Sang

 

Tekst: Kai Hoffmann

Musik: Carl Nielsen

 

Den danske Sang er en ung, blond Pige,

hun gaar og nynner i Danmarks Hus,

hun er et Barn af det havblaa Rige,

hvor Bøge lytter til Bølgers Brus.

Den Danske Sang, naar den dybest klinger,

har Klang af Klokke af Sværd og Skjold.

Imod os bruser paa brede Vinger

en Sagatone fra Hedenold.

 

Al Sjællands ynde og Jyllands Vælde,

de tvende Klange af Blidt og Haardt

skal Sangen rumme for ret at melde

om, hvad der inderst er os og vort.

Og Tider skifter, og Sæder mildnes,

men Kunst og Kamp kræver stadig Staal;

det Alterbaal, hvor vor Sjæl skal ildnes,

det flammer hedest i Bjarkemaal.

 

Saa syng da, Danmark, lad Hjertet tale,

thi Hjertesproget er Vers og Sang,

og lære kan vi af Nattergale,

af Lærken over den grønne Vang.

Og blæsten suser sin vilde Vise,

og Stranden drøner sit Højtidskvad.

Fra Hedens Lyng som fra Stadens Flise

skal Sangen løfte sig, ung og glad.

 

Udskriftvenlig version

 

Retur til sange