Dernede
i Dalen
Egen Melodi eller To Piger, de gange sig ned på en Strand
Dernede i Dalen en lille Hytte laa,
det var for mig det kæreste jeg her på Jorden saa,
der stod en Bænk i Haven, der sad vi to en Gang
og svor hinanden Troskab, mens Nattergalen sang.
Der sad vi saa mangen en dejlig Sommernat,
jeg lænede mit Hoved til dig min kære Skat.
Mens Læberne stod stille vi talede endda,
thi øjnene fremførte det elskede Ja.
Men nu har du glemt, hvad du lovede mig,
du elsker en anden, den Ven var ikke mig.
Du svigtet har en Ven, som var dig tro og huld.
Du svigtet har et Hjærte, som var som prøvet Guld.
Men nu maa jeg vandre omkring fra By til By
Jeg synger for alle, der gi`r mig Brød og Ly.
Jeg vandrer om fra Gaard til Gaard og synger denne Sang
med Haand på Harpens Strenge, saa faar den bedre Klang.
Du lod dig forføre af Rigdom og Pragt,
du lod dig iklæde i Guld og Silkedragt.
Men hvis en Gang der kommer en Sanger ved din Dør,
saa tænk dog paa din Harald, som du har elsket før.