Naar man ser det hele, saadan lidt fra oven
Tekst: Alfred Holck
Musik: Lasse Dahlquist

Jeg er en lille Vogterdreng paa heden,
på bare Ben jeg føler mig saa tryg,
og tænk, i Lyngen drømte jeg forleden:
En Svane kom og tog mig paa sin Ryg.
Vi fløj omkap med Skyerne deroppe,
jeg følte Suset i den klare Luft,
baade Skove, Sø og Strand,
blir et Eventyrets Land,
naar man ser det hele, saadan lidt fra oven.

Langt under os laa Landet som en Tavle,
med Huse og med Kirketaarne paa,
og Solen lyste i de hvide Gavle,
det var saa smukt, det kan De nok forstaa.
Jeg kunde kende alle gamle slotte,
med Spir og Tinder, fra min Skolebog.
Øjet løber lidt i Vand,
naar man ser sit smukke Land,
naar man ser det hele, saadan lidt fra oven.

Min Svane, der saa stolt mod Sky sig svinger,
har ingen Bomber gemt i sine Fjer.
Den flyver kun paa Fredens hvide Vinger,
den Fred vi længes efter mer og mer.
Hvorfor mon alle Mennesker vi strides,
i stedet for at vise Kærlighed,
bare alle nede der
kunde komme med mig her,
for at se det hele, saadan lidt fra oven.

Ak kære I, som slaas saa vildt dernede,
flyv med en Tur, før alt er lagt i Grus,
en Fugl vil altid værne om sin Rede,
og vores Rede er vort lille Hus.
Hvis blot I saa, hvor meget smukt der ødes,
saa tror jeg nok, I vilde skamme jer,
her i Luftens dybe Blaa,
bliver Mennesker saa smaa,
naar man ser vor gamle Jord, som her fra oven.

Retur til sange