Violen

Tekst: Glückstadt

Musik: H. C. Lumbye

 

Du spørger min Dreng, hvad jeg vil med den visne Viol,

hvis Blade er tørre som Bøgernes i min Reol.

Med friske og grønne

Violer og Roser af smukkeste Sort

Du vil mig belønne

Ifald jeg vil kaste den bort.

 

Se den Ting begriber du ikke, før du bliver stor,

Og meget, min Lille, du end skal erfare paa Jord.

Din Moder den rakte

med kærlige Hænder, med rødmende Kind.

Den Dag da hun sagte

fremstammed: Min kæreste Ven.

 

Og naar saa en Gang jeg skal mødes med hende igen

Da komme vel fremmede Folk paa mit Kammer herhen,

De kaste til side

Billetter, Violen, ja Lokker og Kram

Thi ingen kan vide

hvad værd de har ejet for ham.

 

Thi minderne, veed du, det er jo vor dyreste Skat,

De følge som Drømme os selv i den ensomme Nat.

Saa læg kun i Graven

hos mig du den Blomst med det visnede Løv.

I Dødningehaven

er jeg som Violen blot Støv.

 

Retur til sange