Hovedside
Lidt om os selv
Økologi
Fuchsia
Zoneterapi
Jordstråling
Diverse
Julesiden
Husstandsmølle
Billedgalleri
Links
Gæstebog
|
I en Sal på Hospitalet
Gl. Folkevise
I en Sal på Hospitalet,
hvor de hvide Senge staar,
:,: laa en lille brystsvag Pige
med et dejligt gyldent Haar. :,:
Alles Hjerter vandt den Lille,
som hun laa der mild og god
:,: bar sin Smerte uden Klage
med et barnligt Heltemod. :,:
Sidste Vinter, dengang Sneen
smelted` for den blide Vaar
:,: syntes ogsaa Haabets Straaler
dæmre i den Lilles Sind. :,:
Ømt hun hviskede til Lægen,
som ved hendes Seng nu stod:
:,: "Maa jeg komme hjem til Paaske?
Jeg skal være rigtig god!" :,:
Lægen svarede den Lille:
"Nej, mit Barn, det knapt jeg tror,
:,: men til Pinse kan det hænde
du kan komme hjem til Mor." :,:
Pinsen kom med grønne Skove,
blomsterklædt stod Mark og Eng.
:,: men endnu den lille Pige
laa der fængslet til sin Seng. :,:
Atter lyder Barnerøsten:
"Kære, gode Doktor tror
:,: De, jeg kommer hjem til Høsten
til min egen, lille Mor?":,:
Lægen svarer ej den Lille,
stryger hendes gyldne Haar,
:,: der er Taarer i hans Øjne,
da han vender sig og gaar.:,:
Uden Klage, uden Smerte,
just da Julens Højtid kom,
:,: brast det lille, syge Hjerte,
og den lille Seng stod tom. :,:
Nu i Himlens lyse Sale
vandrer hun blandt Engle smaa.
:,: Men i Jordens Skyggedale
mange lidende maa gaa. :,:
Udskriftvenlig version
Retur til sange
|