|
Mens jeg har dig endnu, lille Mor
Tekst:
Knud Pfeiffer
Musik:
Tom Grant
Lille
Mor – jeg ved, at jeg har skuffet dig saa tit –
ingen
har vel saaret mer end jeg!
Siden
jeg blev ”voksen”, har jeg bare tænkt på mit,
Der
blev aldrig særlig Tid til dig!
Jeg
kom ikke hjem, før jeg var sulten eller træt –
nu
forstaar jeg godt, hvis du har grædt!
Og
hvis jeg en enkelt Gang fik Tid til et Par Ord,
var du
saa fornærmet – ikke Spor.
Aah,
hvor var du dog sød, lille Mor,
og
hvor jeg saa fortrød, lille Mor;
mod
din kærlige, blide Natur
var
jeg tit utaknemlig og sur.
Hvorfor har du dog aldrig fortalt,
om de
Haab og de Taarer, der faldt?
I min
Sang vil jeg lægge de kærligste Ord,
mens
jeg har dig endnu, lille Mor!
Stille
har du puslet i vort lille, lune Hjem,
lænket
der til Stoppenaal og Garn.
Aften
efter Aften har dit Vindue staa’et paa Klem –
vented´
du forgæves på dit Barn?
Kun
hvergang en Kærlighedsaffære tog mit Mod,
fandt
jeg mig en Skammel ved din Fod,
du
forstod at trøste mig og kysse mig ”Godnat” –
næste
Dag var du igen forladt.
Der
var ingen som du, lille Mor,
men
jeg ser det først nu, lille Mor,
at der
gives kun een Kærlighed,
det er
DIN, og kun den varer ved!
Men de
Ønsker, jeg aldrig fik bragt,
og de
Tanker, jeg aldrig fik sagt
de
skal bæres imod dig fra Blomsternes Flor,
mens
jeg har dig endnu, lille Mor.
Udskriftvenlig version
Retur til sange
|
