Hovedside

Lidt om os selv

Økologi

Fuchsia

Zoneterapi

Jordstråling

Bay postkort

Diverse

Julesiden

Husstandsmølle

Billedgalleri

Links

Gæstebog

 

Krydderurter.

Jeg har mange forskellige krydderurter. For det første er de kønne og dufter dejligt og bierne elsker dem. En del af dem bruger jeg. Jeg vil her prøve at fortælle lidt om deres anvendelses muligheder og hvad jeg selv bruger dem til.

 

Citronmelisse(hjertensfryd): Flerårig. Jeg bruger den i råkostsalat. Den er også god til fisk, desværre er jeg ikke så god til at få brugt den, men prøv dig frem med den.

Citronmelisse er god mod mave-, tarmbesvær, virker afspændene.

Citronverbena: Flerårig - tåler ikke frost. Er rigtig god til te. Dufter af citron.
Fransk Estragon: Flerårig. Jeg bruger den i råkostsalt. Den er rigtig god til estragon-eddike. Jeg synes Russisk estragon er for grov, så hvis du ikke har nogen estragon, så vælg den Fransk
Hjulkrone: Etårig - sår sig selv. De hvide eller blå blomster er flotte i salatskålen, du kan også fryse blomsterne i isterninger, ellers har jeg den mest for biernes skyld.
Isop: Flerårig. Udvikler hvide og violette blomster. Tiltrækker bier og sommerfugle. Isop er en gammel medicinplante, der i middelalderen blev brugt mod astma og bronkitis. Kulinarisk kan planten bruges med måde i kødretter og supper.
Kina-Purløg: Flerårig. Bladene smager af hvidløg. Jeg bruger den i råkostsalat.
Kokleare(skørbugsurt): Flerårig. Bladene er meget rige på C-vitaminer, hvis du kan lide bladene så spis dem hver dag. Planten har en meget flot grøn farve og hønsene er vilde med dem - de første jeg havde spiste vores høns.
Lavendel: Flerårig. Jeg tørrer nogle blomster, så tager jeg dem ind om vinteren og sætter dem i  en vase. Jeg har også lavet lavendelgelé - se opskrifter.
Løvstikke: Flerårig. Jeg bruger en lille bitte smule af de nyeste blade i råkostsalat, men pas på den er meget kraftig. Den smager som selleri og kan bruges i suppe. Når du koger gamle kartofler, så prøv at komme nogle løvstikkeblade i, det giver et ekstra pift. Planten bliver ret stor.
Morgenfrue: Etårig - sår sig selv. Jeg bruger sommetider bladene i råkostsalaten, ellers bruger jeg den til morgenfruesalve - se opskrifter.
Oregano(vild merian): Flerårig. Jeg bruger lidt i råkostsalaten ellers må jeg indrømme, at den mest er til bierne, da de er glade for den.
Pebermynte: Flerårig. Der findes mange forskellige mynter. Jeg har en grøn og en rød mynte. Jeg bruger dem i råkostsalat og til te. Pas på de breder sig meget i haven.

Peber mynte er god mod hovedpine, kramper og fordøjelsesbesvær.

Rosmarin: Flerårig - tåler ikke frost. Er god til te.
Salvie: Flerårig. Bladene er gode til te. De har en flot blå blomst og bladene er sølvagtige.
Timian: Flerårig: Timian bruger jeg meget i råkostsalat og i gryderetter. Den er god til te sammen med f.eks. citronverbena og salvie. 

Timian er god mod hoste, bronchitis, astmatiske anfald - se opskrifter

Retur til Økologi

 

Webmaster: Susan Fast    Kontakt webmaster: